Stiftet i 1937
Medlem af FSKBH under DFIF
www.f-u-d.dk

FUD`s Generalforsamling 2017

 

Referat af generalforsamling afholdt torsdag den 23. marts 2017 kl. 18.00

 

Mødet holdes på Sønderjyllands Alle’ 6, 2000 Frederiksberg.

 

                     1. Valg af dirigent.

                      

                     2. Protokol(sidste års referat, se www.f-u-d.dk).

 

                     3. Beretning fra formanden.

 

                     4. Orientering fra kampfordeler.

 

                     5. Regnskab ved kassereren.

                       

                     6. Fastsættelse af kontingent.                 

 

                     7. Indkomne forslag.

 

                     8. Valg.  På valg er:

                         Formand for 2 år John Forchhammer. Genopstiller

                         Best. medlem for 2 år Søren Tanggaard Holm. Genopstiller

                         Best. medlem for 2 år Brian Andersen. Genopstiller

                         Best. medlem for 2 år Lars P Jensen. Genopstiller

                         Bilagskontrollant for 2 år Erik Gemmer. Genopstiller

 

                     9. evt.

 

  1. Villy Nielsen blev foreslået og valgt. Villy Nielsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
  2. Ingen ville have protokollen gennenmlæst.
  3. Ud over den skriftlige beretning(se skriftlig beretning nedenfor) talte John Forchhammer om de fødselarer, som ikke var til stede vil få en erkendtlighed på et andet tidspunkt. De, som var til stede fik taget billeder og overrakt erkendtligheden under store klapsalver. Årets dommer blev Søren Holm. Klapsalver og billede. Søren Holm fik udover pokal en gave fra FSKBH’s fodbold- udvalg. Jubilæumsfesten bliver holdt den 8. juli. Torben Aagerup spurgte til ”DBU’s kamp mod firmafodbold i København”. Michael Kofoed siger, at det skal vi dommere ikke tage os af, men er der nogen, som spørger, så skal dommerne henvise til Michael Kofoed. Beretningen blev herefter godkendt.
  4. Ud over den skriftlige kampfordelerinformation(se skriftlig kampfordelerinformation nedenfor) kunne Søren Holm meddele, at der fra 2017 skal bruges 5 dommere færre per uge, så det er en voldsom decimering af kampantallet. Søren Holm håber, at der kommer et par ekstra rækker på. COOP prøver igen i 2017 at lave et udendørsmesterskab(SM). FUD tager ikke dommere under 55 år ind pga. det nedadgående kampantal og FUD’s aldersgennemsnit. Søren Holm talte lidt om nogle episoder fra visse hold. Røde kort og indberetninger hjælper faktisk på sigt på holdenes opførsel, men selvfølgelig kun, hvis disse kort gives og indberettes. Et eksempel, 2 kampdage i træk var der 5 spillere fra et hold, som tilsammen fik 23 karantæne dage, og så opførte de sig eksemplarisk resten af sæsonen. Sådan en opførsel er aldrig acceptabel og skal altid straffes. Der ligger også det i det, at andre hold holder op, når de møder sådan nogle hold for tit. Søren Holm ærgrede sig over, at der stort set ikke er 11-mands-Unionskampe mere. Ivan Holm talte lidt om Erhvervsskolestævnet, og sagde, at vi skal gå til det på en mere pædagogisk måde, og det kan flere tilslutte sig, da det er et stævne, som er væsentligt anderledes, da spillerne ikke til daglig spiller fodbold. Niels Viuf tilsluttede sig Ivan Holm’s indlæg. Søren Holm påpegede dog, at de fleste kampe jo gik godt, men der manglede for nogle holds vedkommende den naturlige respekt for dommeren og holdene indbyrdes. Roste ligeledes kampfordelerinformationen, og pga. det dalende kampantal ville Niels Viuf gerne af med sine kampe, da han havde et nyt ”talent” i tankerne. Det kunne dog ikke lade sig gøre, da FUD netop har besluttet ikke at optage flere nye dommere i år. Kim Christensen talte om en sjov episode om netop det hold, som fik 23 karantæne-dage, hvor de efterfølgende med deres nye gode opførsel indberettede et hold, som opførte sig dårligt, så de havde åbenbart set dagens lys. Wolfgang Krogmann spurgte til Pilegårdsskolens baneforhold, og ja, der har været problemer med baneforholdene, men Michael Kofoed siger, at der bare er nogle steder, hvor forholdene ikke er optimale, og så er det op til den enkelte dommer, om vedkommende vil dømme på det pågældende sted. Mogens Høireby talte ligeledes lidt om forholdene på Pilegårdsskolen kontra Tårnby Kommune, og hvad der videre sker i den sag, ja, det må Tårnby Kommune og Mogens Høireby jo så ordne.
  5. Bo Kragh Larsen fremlagde regnskabet, som viste et overskud på cirka 12.000 kr., som er yderst tilfredsstillende. Villy Nielsen, som også er bilags-kontrollant, kunne kun rose kassereren for et grundigt og godt arbejde med bilagene. Regnskabet blev herefter godkendt.
  6. Kontingentet er uændret.
  7. Der var ingen indkomne forslag.
  8. Formanden John Forchhammer blev genvalgt. Søren Holm, Brian Andersen, Lars P Jensen blev ligeledes genvalgt. Bilagskontrollant Erik gemmer genopstillede gennem en fuldmagt, da Erik Gemmer ikke var til stede, og blev ligeledes genvalgt.
  9.  Niels Viuf forespurgte om der findes en bilagskontrollant-suppleant, og det gør der ikke, men der findes i forvejen 2 bilagskontrollanter. John Forchhammer fortalte om opstartsmødet, som kommer efter spisningen. Der er kommet forslag om nye kort til Den Hvide Hest, som kun koster 15 kr., hvor FUD afholder udgiften. Kortet giver 15 % i rabat. Villy Nielsen takkede for god ro og orden og lukkede generalforsamlingen FUD LÆNGE LEVE HURRA HURRA HURRA F-U-D.

 

 

Til FUD’s Generalforsamling for 2016

 

Torsdag d. 23. marts 2017

 

Bestyrelsens skriftlige beretning.

 

Opgjort pr. 1/1-2017 har dommerklubben 43 medlemmer, hvoraf 34 er aktive og 9 er passive. Desuden er der 5 æresmedlemmer (Niels-Erik Sørensen, Bent Ebbesen, Erik Gemmer, Gerner Elvensøe og Jens A. Kristensen).

Medlemstallet har været lidt for nedadgående i det forløbne år, da nogle aktive medlemmer ikke længere har ønsket at være medlem af FUD samt gået over i de passives række. Også passive medlemmer har forladt FUD.

Bestyrelsen har debatteret rekrutteringen og besluttet, at bestyrelsen vil vælge mellem dem, som ønsker at være medlemmer. Det skal forstås på denne måde: Bestyrelsen ønsker selvfølgelig at sænke vores gennemsnitsalder for de aktive, men da kampantallet falder hvert eneste år, skal der ikke for mange ind, da de tildelte kampe derved ender med kun at blive hver 4. uge. Bestyrelsens ambition er at kunne tildele kampe til de aktive dommere med max. ca. 1½ uges mellemrum.

 

Tommy Kristiansen blev kåret som årets dommer på sidste generalforsamling bl.a. for en god aktiv indsats for dommerklubben.

 

Efter introduktion af vores hjemmeside www.f-u-d.dk er der blevet udtrykt stort ønske om et billedgalleri. Dette er igangsat, og Søren påklistrer billeder med bit og byte og ikke saks og lim på hjemmesiden. Der mangler dog enkelte medlemmer, som vi forsøger at få på pixels hurtigst muligt. Lars Preben lovede at komme rundt og tage billeder af dommerne dels i aktion og dels stillbilleder. Desværre er fotoerne udeblev fra Lars Preben. Det er nok pga. hans fødselsdag. Men han lover at komme stærkt igen næste år.

 

På generalforsamlingen sidste år introducerede bestyrelsen et gebyr for udeblivelser. 1.gang 1 gang kamphonorar. 2.gang 2 gange kamphonorar. 3. gang udelukkelse fra resten af halvsæsonen og evt. karantæne en ½-sæson. Dette var noget bestyrelsen fandt nødvendigt, da enkelte dommere tidligere var udeblevet uden afbud. Bestyrelsen håbede selvfølgelig ikke, at det skulle være nødvendigt at benytte sig af udeblivelsesgebyret. Desværre viste det sig, at i et par enkelte tilfælde måtte bestyrelsen udstede dette gebyr. Heldigvis med forståelse fra de berørte dommere.

 

Årets sommerfest blev igen afholdt på restaurant, Den Hvide Hest, på bakken. Vi fik en god dag ud af det. Igen flot solskin uden at regnen blandede sig. Til det indlagte amerikanske lotteri fik John og Bo blandet lodderne godt rundt. De blev købt meget ujævnt, da bestyrelsen ikke afholdt brandudsalg. (Dette vil også ske til næste lotteri). Sponsorgaverne blev igen i år urimeligt fordelt med en overvægt til ganske få personer og meget lidt til rigtig mange. Især Bent Ebbesen fik utroligt meget slik, som blev byttet til noget mere brugbar for ham. MEN sådan skal det være, ellers ville det ikke have været et lotteri i FUD. Efter spisning og lidt til ganen blev alle spredt, og festen sluttede.

 

Hvert år i november inviterer FSKBH’s fodboldudvalgt til stegt flæsk med persillesovs i år i Viften Rødovre for et lille beløb. Igen i år var stolene ved dommernes bord besat uden de store mangler. Bestyrelsen dækker selvfølgelig FSKBH’s opkrævning, men forbeholder sig ret til at opkræve beløbet hos dommere, som har tilmeldt sig, men som bliver væk.

 

FUD har i mange år givet en erkendtlighed, når et medlem runder et større antal fødselsdage. Igen i 2016 har der været en del, som har rundet et antal fødselsdage, som vi fejrer: Søren Lindberg 50 år – Lars P. Jensen, Jens A Kristensen og Jesper Hjulmand 60 år – Ole Olsen 75 år – Torben Aagerup 80 år.

Og i 2017 inden generalforsamlingen Ole Jacobsen og Tommy Kristiansen 70 år

STORT TILLYKKE TIL ALLE.

 

Bestyrelsen har igen valgt at opdele kampfordeler mellem sommer og vinter, så Søren fremover har sommer og Brian har vinter.

 

Til sidst takker vi for godt samarbejde med Fodboldudvalget, FUD’s dommere, FA2000, FB og COOP

 

 

På bestyrelsens vegne

 

John Forchhammer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kampfordelerinformation 2016

 

Næsten 100% dømte kampe i år.

Kun ganske få kampe uden dommere. Meget tilfredsstillende. 2 dommere udeblev, men blev reddet af andre dommere, bl.a. Michael Kofoed i Rødovre og Torben Aagerup på Kløvermarken. Undertegnede fik ikke rykket for en opdatering, men det kostede heldigvis kun en kamp. Torben Aagerup kunne ikke dømme den sidste kamp, hvor dommeren udeblev, da han havde sin egen kamp til sidst. Michael K. kom til Rødovre inden for 15 minutter. Så resultatet blev så vidt jeg ved 2 kampe og 15 minutter uden dommer. En stor tak til Michael Kofoed og Torben Aagerup.

 

Jeg har igen i år lavet en lille statistik på, hvor kampene er placeret:

                       2012             2013              2014              2015              2016

Amager          58,9%            63,5%            64,5 %           66,9 %           64,20%

Valby             23,2%           22,3 %           23,8 %           26,4 %           25,75%

Resten            18,0%           14,2 %           11,7 %             6,7 %           10,05%

 

Nu gider jeg ikke skrive mere om Amager, da i jo ved, at den fylder meget i kalenderen, og i ved, at vælger man Amager til, så er der mulighed for flere kampe ved afbud.

 

I 2016 dømte vi 3 stævner, 2 for FA2000 og 1 fra FB, som igen havde stævne. Et lille FA 2000 forårsstævne i juni med 4 dommere fra 12.00 – 17.00. For andet år i træk skal jeg desværre undskylde over for en dommer, da jeg havde bestilt en dommer for meget, så UNDSKYLD Morten Fredericia. Nu skulle jeg dog have så meget styr på mig selv, så dette ikke gentager sig, men det har været en proces, som jeg skulle igennem. Det sædvanlige store stævne i september. OG FA 2000’s stævner er stadigt nogle pragtfulde stævner at dømme, med det professionelle set up, og ikke mindst forplejningen til dommerne. Carl fra FA 2000 havde dog bestilt for mange dommere, hvilket ikke er usædvanligt, hellere det end for lidt. Det betyder jo selvfølgelig, at jeg kommer til at skuffe nogle dommere, men det hører jo med til det at være kampfordeler, og sådan er det jo bare. FB’s stævne er lidt anderledes, med stævneplan om mandagen, opdateringer onsdag, torsdag og fredag, så jeg brugte en hel del mere tid på dette et-dages stævne end jeg gjorde på FA 2000’s stævner tilsammen, men det hører jo med til det at være kampfordeler, og sådan er det jo bare. FB’s bestyrelse holder jo ferie til en uge inden stævnestart, og der kunne undertegnede godt tænke sig en kontaktperson i stævneledelsen, som måske starter en uge før, så stævnestarten ikke bliver så kaotisk. Det skal dog siges, at stævneledelsen er ny, og af egen erfaring ved jeg, at man hurtigt udvikler sig i takt med rutinen. Undertegnede blev også nødt til at dømme 4 11-mandskampe, hvoraf 3 var i træk, og det gør jeg fa…. Ikke mere, så jeg er jo glad for, at der er kommet nogle yngre og lettere dommere til. Min helt klare fornemmelse var, at alle disse stævner forløb rigtig godt. COOP udendørs vil i 2017 prøve at stable deres udendørs SM på benene igen, og undertegnede krydser fingre.

 

Derudover havde FUD et erhvervsskolestævne, som FSKBH stod for, og det forløb også snorlige. Kun 12 røde kort(en stor tak til Mogens Høireby, som stod for de 6 røde kort, og dermed måtte finde sig i lidt sjov fra kollegaerne), og en afbrudt kamp, da undertegnede ikke kunne dømme kampen færdig, da der udbrød slagsmål mellem de to holds tilskuere på banen (7-8 tilskuere fra hvert hold). Dommerne forstod heldigvis at holde disciplinen, så det blev et rigtig godt stævne i skønt vejr.(nøjagtigt som i 2014 og 2015). Undertegnede kunne dog godt tænke sig en del mere disciplin fra spillernes side i 2017, og måske nogle holdledere, som rent faktisk tør skride ind, når det kammer over.

 

I 2016 fik vi 2 nye dommere, Ulrik Christensen og Jan Genhøj, men måtte desværre sige farvel til Kim Tingleff(nye arbejdstider) og Kasper Schultz(soldat), Hilmer Petersen(sygdom), Mirza Hasanbasic(DBU, uddannelse og arbejde), og Tommy Kristiansen ved udgangen af udendørs-sæsonen(Passiv). FUD får dog 2 nye dommere fra foråret 2017, og ligeledes har en passiv dommer efter nogle års pause igen fået blod på tanden, og starter ligeledes fra foråret 2017, så det bliver status quo her i 2017. FUD tager ikke flere dommere ind i foråret pga. af nedgangen af kampe i udendørsturneringen. Fremover skal alle nye dommere godkendes af bestyrelsen, hvor vi vurderer evne m.v. samt behov for nye dommere. Ud af de 34 aktive dommere eksklusiv de nye dommere fra årets start, som vi har nu er 20 over 60 år, 8 dommere er over 50 år, og af disse fylder 5 60 år inden for en 3 årig periode, så vi kommer ikke udenom, at FUD bliver nødt til at skaffe yngre dommere over de næste mange år, men vi skal ikke lige nu og her ud at skaffe dommere for enhver pris. 

 

FUD har altid haft fastholdelsen af unge dommere som fokus, men må også erkende, at har de talent, så mister vi dem som regel til DBU, når de er blevet indrangeret. Efter 2015, hvor FUD måtte sige farvel og tobak til en udisciplineret dommer, bliver det nu samtlige nye dommere, unge som ældre, som FUD følger de første 3 kampdage, så der er fokus på samtlige dommere, som kommer til FUD.

 

En opfordring(krav) til alle dommere, så henvend jer til undertegnede, hvis man er ude for ubehagelige hold eller episoder. Ved hverken Michael Kofoed eller undertegnede noget, så er der ingen mulighed for at tage fat i disse hold. I 2016 havde vi et hold, som næsten skubbede en dommer omkuld, spilleren gik straks i omklædningen, hvorefter dommeren fortsatte kampen uden at have givet rødt kort. Samme hold forsøgte at give en dommer en skalle, hvorefter dommeren gav et rødt kort, fortsatte kampen, og derefter undlod at indberette kortet, og ugen efter smed samme hold en fyldt vandflaske af hård plast efter en dommer, som helt korrekt stoppede kampen. Her var det desværre ikke muligt at udpege synderen. Den udvikling/eskalering skal stoppes øjeblikkeligt, og det sker kun, hvis disse kampe stoppes, og i skal altså have modet til at bede om navn og give det røde kort, ellers skal i nok på sigt overveje jeres dommergerning. Når det så er sagt, står der mord i ansigtet på en spiller, som skal udvises, så tal med anfører eller holdleder og få det navn, for i skal selvfølgelig altid sætte jeres egen sikkerhed højst. OG når det så er sagt, så skal vi dommere heller ikke kamme over på den modsatte måde, så vi stopper en kamp, hvis der bliver sagt BUH til en. Jeg vil dog helt generelt sige, at jeg er utroligt stolt over at være kampfordeler i FUD, for i har ydet en kæmpe indsats i år, ja, ikke kun i år, men i mange år. MANGE TAK.

 

Har man ligeledes behov for en erfaren dommer til at bedømme ens ”kampform” en aften, så sig endelig til.

 

Brian Andersen stod for indendørs-turneringerne samt jule-five-a-side, og vil også gøre det fremover, da undertegnede simpelthen bare har brug for en lille pause efter udendørs-sæsonen. Bestyrelsen og Brian Andersen har taget Niels Viuf skrivelse angående varslet til indendørsturneringen til efterretning, og Brian Andersen vil fremover bestille dommere til disse stævner tidligere, selvom Brian Andersen ikke på forhånd kan sige noget om, hvor stort behovet er for antallet af dommere, da stævneplanen typisk først modtages mandag eller tirsdag op til stævnet. Så typisk meldes der 2 dommere ud med 2 første-reserver, hvis stævnet er på mere end 5 timer.

 

Post og postkasser/holdsedler

Der er kommet postkasser op i Kløvermarkens dommeromklædningsrum og i Valbys Cafeteria(tror i hvert fald, at det er cafeteriet). Ligeledes bliver der lagt kuverter i LIF klubhus, hvor ugens sidste dommer bliver bedt om at poste holdkortene på hjemvejen. Dette er en ekstra service fra fodboldudvalgets side, som vi skal være utroligt glade for. Fodboldudvalget havde ikke behovet at gøre dette, men har valgt at gøre det, til stor gavn for de fleste dommere. Undertegnede tømmer postkassen på Kløvermarken, om jeg dømmer eller ej ved 20.30 tiden om torsdagen(er torsdagen en helligdag, så er det selvfølgelig om onsdagen samme tid), mens fodboldudvalget tømmer postkassen i Valby, tidspunkt? Dette er noget, som gøres i vores fritid, og ingen af os kan også afse tid til også at tage til Rødovre, TRYG, Pilegårdsskolen, Holmen m.v. Synes man dette er uretfærdig kan man jo droppe disse baner og i stedet dømme i Valby og på Kløvermarken. Disse postkasser er noget, som gavner dommere på de steder, hvor mindst 90 % af kampene bliver dømt.

 

I FUD er det sådan, at ingen tilbagemeldinger på tildelte kampe er lig med accept af disse, jer, som ikke har mailadresser må dog gerne lige ringe mig op, så jeg er 100 % sikker på, at man rent faktisk har modtaget disse, det gælder også, hvis fristen for modtagelsen af kampe er overskredet.

 

 

Til allersidst vil jeg gerne takke fodboldudvalget, her især Michael Kofoed og Kim Christensen for informationsstrømmen, så jeg næsten hele tiden er opdateret i mit kampprogram, og selvfølgelig også mine bestyrelseskollegaer for et godt samarbejde. Tak til vores samarbejdspartnere fra COOP, FA2000, FB og FSKBH. Tak til alle aktive i FUD, som til hverdag gør en stor indsats ude på banerne og ved stævnerne.

 

Søren Tanggaard Holm

 

 

Referat af Generalforsamling 2017