Torben Aagerup
82 år.

FUD har mistet endnu en god dommer, da Torben Aagerup stille gik bort den 22. august 2019, i en alder af 82 år. 

Torben nåede at være fodbolddommer i 20 år, men efter antallet af dømte kampe, tror jeg roligt man kan sige,  at min gamle ven Torben har haft en livslang karriere som fodbolddommer, idet  hans dommergerning var en 24/7 historie værdig.   Torben der var født i 1936 kastede sig over dommer gerningen i 1999 efter en stor tid som aktiv fodboldspiller.

Han blev efter endt dommerexamen  tilknyttet KFIU`s dommerklub, hvor jeg havde fornøjelsen af, at lære ham godt at kende, samtidigt med jeg traf hans søn Rene der ligeledes var dommer.

Torben ville aldrig nøjes med at acceptere tingenes tilstand, og spurgte altid ind til muligheder for, at ændre på love og vedtægter der faldt ham unaturlige.  Hvilket ifølge hans søn også medførte, at han nåede at være med til at være "fadder" til 2 ændringer i de regler, der gælder for fodboldspillet i dag.  Dette ikke mindst grundet hans medlemskab hos KFD ( Københavns fodbolddommer Klub ) hvor han også dømte størsteparten af de kampe der fyldte hans hverdag.   Det bedste øjeblik for Torben var nok da hans barnebarn Sebastian, også trådte i hans og sønnens fodspor, så der nu var 3 generationer i familien der dømte fodbold. Igennem de 20 år vi var kolleger i henholdsvis KFIU og FUD lærte jeg, at man ikke skulle starte en diskussion med hr. Aagerup hvis ikke man havde sine argumenter i orden, og mindst en halv times tid til rådighed. Han blev kåret til årets dommer hos FUD i 2013 i en alder af 77 år. 

 Torben dømte sine sidste kampe om onsdagen den 21. august 2019 og var klar til at tørne ud igen den næste dag, men da forblev hans fløjte tavs, æret være dit minde. 

Bjørn H. Lund som var en af mine meget gode venner er ikke længere iblandt os.   En mand som altid var i godt humør og deltog når klubben kaldte til sammenkomster - hvad enten det var den årlige skovtur på bakken, vores generalforsamling eller opstartsmødet inden den nye sæson skulle begynde.

På hele dommerklubbens vegne.

Niels Viuf

Ketty Bjerregaard
74 år

Ketty Bjerregaard tog dommerkort i februar 1980 med Svend Maes og Leo Helge som eksaminatorer. I den forbindelse blev hun medlem af KFD. “I dag er jeg pensioneret, også fra dommergerningen.”, fortalte Ketty, der dog inden hun nåede pensionsalderen var lige ved at komme til det store udland som dommer. “Det største som dommer var, at hun af DFU blev udtaget til at skulle være FIFA-dommer, med henblik på det første VM for kvinder i Kina i 1991. Vi var en del dame-dommere fra hele Europa, der skulle til Oslo og dømme Oslo-Cup og have en personlig samtale med den italienske FIFA-præsident. Jeg blev desværre ikke FIFA-dommer, da jeg 2 dage før afrejse sendte afbud. Jeg havde fået dårlig hjerte.” Ketty nåede dog inden da at få nogle internationale opgaver. “Jeg har haft mange dejlige oplevelser som fodbolddommer. Bland andet som linjevogter ved U-16 landskampe i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Det var i 1988.” Lokalt nåede Ketty at virke som linjevogter i Københavnsserien for herrer.

Da Ketty tog dommerkort var hun eneste kvindelige dommer i KFD og hun kan fortælle at det dengang var andre tider. “Det var andre tider dengang. Der var ingen hjælp at hente fra lederne. Det var Svend Maes, der var kampfordeler, og han var stor modstander af damer som fodbolddommere. Det tog mig 6 år at få en vejledning/bedømmelse. Det var en damejuniorkamp i Gentofte, hvor Carl Otte kom i anden halvleg, og på vej ind fra banen sagde han “ja, det kan du jo ikke bruge til noget”. Så det var først, da DFU begyndte at interessere sig for mig, at jeg fik bedømmelser, og det var af DFU, og de var gode. Det var gerne Erik Møller, der kom ud. Heldigvis er det anderledes i dag, hvor damedommere bliver behandlet på lige fod med mændene. Det kan vi takke udviklingen i KFD for. Jeg var jo også KBU’s første kvindelige fodbolddommer på 11-mandsbaner.” Som første kvindelige dommer var det da også blandt mændene at der skulle kigges efter inspiration. “Mit store forbillede var Peter Mikkelsen. Både som bedst faglig og med stor menneskelig myndighed på banen.”

Ketty er en person der har gjort markante aftryk på diverse bestyrelser i København. “Jeg blev i 1982 formand for Firmafodbold KFIU, og med daværende DFU-formand Erik Møller fik jeg indmeldt alle firmadommerne under KFD som et “paraplymedlem” af DFU/KFD. Alle dommerne havde jo samme uddannelse som KFD-dommerne, så for mig var det en stor sejr. Hvad KFD har betydet for mig? Grundlaget for, at jeg kunne arbejde som formand for KFIU og i 6 år samtidig var formand for DDSG&I’s fodbold på landsplan. DDSG&I blev lagt sammen med DDGU, og er i dag DGI. Jeg gik af ved sammenlægningen, ligesom jeg gik af, da KFIU og FKBU blev lagt sammen til det nuværende FSKbh.”

Ketty er æresmedlem i KFD, hvor hun i en lang periode var i bestyrelsen. Men en lille søgning på internettet viser at hun blandt andet også har modtaget KFIUs fortjensttegn, hvor hun også er æresmedlem, samt Idrættens Guldnål for hendes arbejde i DDSG&I.

Sidst har hun kigget lidt tilbage over de sidste år. “Dommergerningen har været mit liv fra 1982 til 2009, hvor jeg gik af. Jeg kan se tilbage på at have siddet i det udvalg, der lavede Indefodboldregler og er også Indefodboldinstruktør. Det har været en stor glæde, at sidde i KFD’s bestyrelse i alle årene, og se den store udvikling, der er sket for dommerne og ikke mindst for dame-dommerne.”

Det er med sorg jeg modtog beskeden om, at Ketty var sovet stille ind ultimo 2017.

Jeg tog selv min dommereksamen på samme tid og sted som Ketty i 1980.

Vi er mange der husker Ketty som det positive og engagerede menneske hun var. Hun var en aktiv og meget positivt bidragende del af den danske dommerverden. Igennem rigtigt mange år ydede hun en prisværdig indsats til gavn for danske fodbolddommere, samt firmaidrætten i særdeleshed.

Jeg har mange minder om Ketty i hendes tid som formand for KFIU`s fodboldafdeling, og dommerklubben. Ketty viede det meste af sit liv, til denne gerning og var altid meget engageret i, alt hvad der rørte sig vedrørende fodbold i firmaidrættens verden, hvor hun deltog i utallige møder, landsstævner og unionsmesterskaber, hvad enten dette gjaldt indendørs- eller udendørsturneringer, så var Ketty altid at finde som leder, kontrollant, tidtager eller aktiv fodbolddommer på banen.        I de mange år jeg lærte hende at kende, havde hun blandt andet sin svigersøn og dennes far, Rene og Birger Kristensen, siddende i bestyrelsen og det var bestemt ikke altid, at de var enige om hvordan tingene skulle være, men som regel fik hun jo sin vilje, da hun var en meget bestemt dame, og så hjalp  det jo også at hendes mangeårige gode veninde Karin Preisler bakkede hende op.   De 2 sidste medlemmer af bestyrelsen var som jeg husker det Jan O. og Steen Olesen.     På et tidspunkt syntes jeg, at der godt måtte ske noget mere i dommerklubben, og derfor dannede jeg sammen med førnævnte Birger og Steen vores egen lille Humørklub, som stod for at arrangere sommer- og afslutningsfester samt julefrokoster, for alle vores dommerkolleger med deres respektive kærester og ægtefæller, og her måtte fru Bjerregård pænt bøje sig for vores afgørelser.

Et stor personlighed er gået bort, og vores tanker går til hendes familie, som var så venlige, at invitere alle de tilstedeværende til bisættelsen, med hjem til en lille højtidelighed, på det plejehjem hvor Ketty var i de sidste måneder.  Det blev en eftermiddag, hvor mange gode venner fra fodboldens verden fik sagt pænt farvel til vores mangeårige dommerformand.  Æret være hendes minde.

Asbjørn Hansen
80 år

Det er med sorg jeg kan meddele, at min nære ven og dommerkollega Asbjørn Hansen har dømt sin sidste kamp.

Asbjørn som gennem længere tid havde sloges med en grim sygdom, men nu syntes at være på vej tilbage med

Fornyet kraft, gik pludselig bort i januar 2016 i sin families nærhed, da hjertet uden varsel sagde stop.   

Vi, der kendte Asbjørn lærte at holde af ham som et varmt og lunt menneske, der altid havde en hurtig replik på læben,

og  med Godt humør fik afviklet sine kampe, ude på banerne i Valby, hvor han kom fast de sidste år, hvor han dømte firmabold.

Endnu en fløjte er blevet tavs, og vores tanker går til hans søde hustru Ingrid og hans 2 voksne børn.

Æret være hans minde

Jørgen Andersen
75 år.

Det er med sorg i sindet, at FUD må meddele, at vores dommer Jørgen Andersen er sovet stille ind i foråret 2015. Jørgen har gennem mange år været en stor drivkraft i klubben, og lavet mange ting for klubben. Jørgen har i årevis været en ærlig og redelig bilagskontrollør, ligesom han i en kort årrække sad i bestyrelsen. Jørgen var altid hyggelig at snakke med, og var altid parat med sjove indslag til generalforsamlingen, hvor alle FUD’ere vil savne han meget. Jørgen var om nogen FUD’s mand, og loyalitet betød utroligt meget for Jørgen. Jørgen gik meget op i at repræsentere FUD på bedste vis, og der blev ikke lagt fingre imellem, hvis Jørgen mente, at man ikke levede op til dette. 

Ære være hans minde

Ole Strøbæk 80 år.

Det er med stor beklagelse, at vi må sige farvel til Ole Strøbæk. 

Ole Strøbæk sov stille ind efter længere tids sygdom den 27. april 2014 en lille måned efter sin 80 års fødselsdag. 

Ole var et utroligt varmt, hyggeligt og rart menneske, som altid tog sine kampe, aldrig meldte afbud til noget, medmindre, at han skulle på ferie, og så altid i god tid. 

Ole var samtidig et meget privat menneske, som elskede at cykle rundt omkring Kløvermarken, når hold udeblev, så mange i kolonihaverne må have set Ole på sin cykel ret tit. 

Ole var også kendt for sin knælange regnfrakke, når det regnede og var koldt, så selvom Ole var meget privat, så vil man altid huske hans afslappede holdning og lune humør.

Ære været hans minde

Jørgen Jørgensen
79 år

Det er med stor sorg, at bestyrelsen modtog meddelelsen om Jørgen Jørgensens død også kaldt Lille Jørgen i november 2013.

Lille Jørgen er måske den dommer i FUD’s historie, som har haft flest kampe.

Ikke nok med, at han tog de påsatte kampe, han tog også tit på Kløvermarken, bare for at se om alle dommere mødte op, og skulle der mangle en, ja så, var Lille Jørgen altid frisk. Manglede FUD en dommer, så var Lille Jørgen manden, som man ringede til, lige meget, hvor han skulle dømme.

De sidste par år, frem mod 2011, blev bentøjet gradvis dårligere, men Lille Jørgen gav ikke op før, at bentøjet ikke kunne klare turen fra bilen til banen, og 2011 blev hans sidste sæson på banerne. 

Jørgen Jørgensen døde ca.3 måneder før hans 80 års fødselsdag.

Ære være Jørgen Jørgensens minde

Del siden