Stiftet i 1937
Medlem af FSKBH under DFIF
www.f-u-d.dk

Referat af FUD`s Generalforsamling 2018 afholdt onsdag den

27. marts 2019

 

1. Valg af dirigent.

                      

                     2. Protokol(sidste års referat, se www.f-u-d.dk).

 

                     3. Beretning fra formanden.

 

                     4. Orientering fra kampfordeler.

 

                     5. Regnskab ved kassereren.

                       

6. Fastsættelse af kontingent.                 

 

                     7. Indkomne forslag.

 

                     8. Valg.  På valg er:

                            Formand for 2 år John Forchhammer. Genopstiller

                            Best. medlem for 2 år Søren Tanggaard Holm. Genopstiller

                     Best. medlem for 2 år Brian Andersen. Genopstiller

Best. medlem for 2 år Lars P Jensen. Genopstiller

Bilagskontrollant for 2 år Erik Gemmer. Genopstiller

 

                     9. evt.

 

  1. John Forchhammer sagde goddag og velkommen, og meddelte, at vi skal starte generalforsamlingen med valg af dirigent, og bestyrelsen foreslog Erik Gemmer, som blev valgt med klapsalver. Erik Gemmer konstaterede, at indkaldelsen var udsendt efter loven, da indkaldelsen kom den 27/2 2019, og meddelte, at man under punktet evt. kan diskutere, men ikke beslutte noget. Protokollen(sidste års referat) har ligger tilgængeligt på hjemmesiden, så den har man kunne læse, og så kommer man til bestyrelsens beretning. Referenten er sekretær.

  2. Sidste års referat havde de interesserede læst.

  3. Det, som ikke stod i beretningen fortalt af John Forchhammer: Vores kamphonorar er steget fra 130 kr. til 132 kr., og vores indendørs- timer er steget til 310 kr. pr. banetime, og km. taksten er steget fra 3,54 kr. til 3,56 kr.

    Svend Larsen modtog under store klapsalver en erkendtlighed i anledningen af hans 75 års fødselsdag. Der var yderligere to fødselarer nemlig Karin Preisler og Flemming Frederiksen, som begge er fyldt 60 år, men de må vente på deres erkendtlighed, da de ikke var til stede på generalforsamlingen.

    Årets dommer blev Svend Larsen, som gennem mange år har været ufattelig stabil. Faktisk er det 28 år siden Svend sidst blev årets dommer, så Svend blev kaldt op igen under stor applaus. Der blev taget billeder og overrakt pokal og gave fra fodboldudvalget.

    Der blev talt om forventnings-afstemning i forbindelse med julefrokosten, hvor alle måske ikke var samme sted. Efterfølgende har et medlem talt uformelt med John Forchhammer om dette, og dette skulle nu være forventnings-afstemt, og i den mere humoristiske måde, hvad forventer man, når man serverer øl, som ligger mellem 6-10 %. En af de tilstedeværende undskyldte på egne vegne og medgav, at hans humør indimellem godt kunne være lidt barsk. Godt gået af vedkommende.(Se bestyrelsens beretning nedenfor).

    Tillægget til honoraraftalen blev også læst højt, hvilket skyldes, at der af og til er dommere, som ikke dømmer i det indkøbte tøj, og ligeså er der nogle dommere, som dømmer så mange timer i træk indendørs, at de ser meget trætte ud, når de afgørende kampe nærmer sig.(vedhæftet er tillægget til honoraraftalen)
     
  4. Kampfordelerinformationen er ikke sendt ud sammen med beretningen, da det ikke er en del af beretningen, og der er kun et aktivt og to passive medlemmer, som ikke har mail-adresse, som ikke har modtaget det(det står dog på hjemmesiden).

     Det som ikke stod i kampfordelerinformationen fortalt af Søren Holm: Om statistikken kunne der nævnes, at der bliver færre kampe på Kløvermarken, Valby forbliver det samme, og Espelunden virker til at få lidt flere kampe, dog ikke hver dag. Pilegårdsskolens bane ser ud til at bortfalde, i det mindste her i foråret. Ellers er statistikken bare til almindelig interesse. Med de få baner i Espelunden og i Valby er det umuligt at tilfredsstille alle, men har man ikke særinteresser på baner, så kan alle dommere stort set komme ud at dømme hver eneste uge. .

    Formanden for FA 2000 har skrevet til Søren Holm, at stævnet bliver til noget, men FA 2000 elitestævne har nogle udfordringer inden det kommer til dommerpåsætningen(I et år har der ikke været nogen ungdomsformand, men der bliver højst sandsynlig valgt en ind på FA 2000’s generalforsamling, hvilket forhåbentlig skulle skabe en bedre kommunikation fremadrettet). Om det kommende FA 2000 stævne kunne nævnes, at samtlige græsbaner på Jens Jessens Vej er gravet op, og skal laves om til kunst. Bliver disse baner bare lidt forsinket i færdiggørelsen kan det have stor betydning på størrelsen af stævnet. Niels Hald og Danbolig-kædens ejendomsmægler-firma er gået hver til sit, og det var jo Niels Hald Danbolig, som var sponsor for stævnet, hvilket måske også har en vis betydning, da dommerudgiften til et sådant stævne jo er betydelig. Alt dette er selvfølgelig bare spekulationer, og faktum står tilbage, at Søren Holm indtil videre må vente lidt i uvished, og bare håbe, at FA 2000 stadig har brug for FUD, da det jo er et stævne, som vi holder meget af. Søren Holm vil dog fra tid til andet søge kontakt for mere information, så dommerne forhåbentlig kan reservere en dag eller to. Søren Holm har endnu ikke fået en dato, dog ligger det typisk den første hele weekend i september. Under Carl Christian Lindgren, som var en force og administrator af rang modtog Søren Holm altid en dato i februar, så dette kunne meddeles på generalforsamlingen, og det ville selvfølgelig være rart, hvis det også sker fremadrettet.

    Søren Holm var ikke selv tilstede ved Erhvervs-skole-stævnet, så her fortalte Ivan Holm lidt om de uheldige episoder ved stævnet, hvor der i begge Mix-semifinaler var slagsmål mellem nogle piger, hvilket desværre gentog sig i finalen, hvilket førte til både ambulance og politi, samt en dommer, som skulle bruge uforholdsmæssigt meget tid på samtale med politiet. Ivan Holm fortalte om en handlingslammet skoleleder, hvilket flere dommere havde været ude for i forbindelse med dårlig opførsel fra spillernes side. Michael Kofoed kunne meddele, at det er hovedforbundet i Firmaidræt, som står for Erhvervs-skole-stævnet.

    Brian Andersen kunne også fortælle, at nogle dommere havde lange dage i indendørs, som de selv havde sagt ja til, men de meget lange dage skulle helst undgås fremover.

    Søren Holm meddelte, at næsten alle dommere, som vil dømme hver uge, nu stort set også vil være ude hver uge her i 2019, så noget tyder på, at dommerantallet nu passer til antallet af kampe, så man nu skal passe på, at dommerantallet ikke daler for hurtigt i forhold til kampene.

     Jeg er kampfordeler og ikke en byttecentral, så bytteriet må man selv sørge for, og derefter give kampfordeleren besked.

    Kampe, hvor spillerne skubber en dommer omkuld skal under alle omstændigheder standses, og andre truende situationer ligeså, ellers mister dommeren autoritet. Er en spiller helt oppe i det røde felt, så få evt. navnet af anføreren eller holdlederen, men få i det mindste fat i navnet.

    De sidste par års postkasse information fjernes efter i år, da alle nu ved, hvor disse postkasser er, og hvordan det fungerer. (Se kampfordelerinformationen nedenfor).

    Både bestyrelsens beretning og kampfordelerens information blev herefter taget til efterretning.

  5. Erik Gemmer fortalte om regnskabet i forhold til hans bilags-kontrollant post sammen med Villy Nielsen, og syntes, at det var lidt skuffende, at de ikke kunne finde nogen fejl. Bo Kragh Larsen fik herefter ordet: Af indtægter kan nævnes honorar fra FSKBH og private stævner, kontingent og brugerbetaling i forbindelse med sommerfest og julefrokost. Af udgifter kan nævnes udbetaling til dommerne, bestyrelsesmøder, kontorartikler, og en diverse post, som dækker tøj, fødselsdagsgaver og bårebuketter, hvilket giver et overskud på små 10.000 kr. Regnskabet blev herefter godkendt.

  6. Kontingentet forbliver 350 for aktive medlemmer og 175 kr. for passive medlemmer.

  7. Ingen indkomne forslag.

  8. John Forchhammer blev genvalgt som formand.
    Søren T. Holm, Brian Andersen og Lars P Jensen blev ligeså genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.
    Her overtog Villy Nielsen kort dirigent-posten, da Erik Gemmer blev genvalgt som bilagskontrollant.

  9. Erik Gemmer mindede lige generelforsamlingen om, at intet kan besluttes under evt.
     
    Lars P Jensen takkede for valget, og fortalte, at vi i bestyrelsen de sidste par år har talt meget om hjemmesiden, og spurgte her til medlemmernes ønsker til hjemmesiden. Er der evt. noget, som i gerne vil have på hjemmesiden? Bruger i den overhovedet?

    Villy Nielsen fortalte, at grunden til vores grønne og gule trøje, skyldes, at der er ikke mange hold, som spiller i disse farver.

    Kim Christiansen var imponeret over det lave dommerfravær på banerne, der kunne DSB lære noget. Selvom Kim Christiansen har spillet fodbold i mange år, så er der stadig regler, som man ikke kender, og den smutter åbenbart også for nogle dommere(ups).

    En spurgte lidt til en analyse af årsagen til det faldende antal hold, og fortalte, at bla. FB har 30 7-mands-hold(er det prisen i forhold til DBU?) det ville være kanon, hvis man kunne få fat i nogle af disse hold, som ofte er lukkede hold, men erkendte, at det nok var svært. Michael Kofoed: Der forsvinder nogle hold hvert år, og de tre hovedforklaringer er: Holdlederen stopper, firmaet bakker ikke op om holdet mere og spillerne bakker ikke selv rigtigt op omkring holdet, og så gider holdlederen det heller ikke. Kim Christiansen: Når ildsjælen(oftest holdlederen holder op), så er der ikke andre, som vil bruge tid på dette. Både Hovedbestyrelsen i FSKBH og fodboldudvalget diskuterer det meget. Hvad kan man gøre, så spillerne kommer i gang igen? Michael Kofoed: Det er en general tendens i alt firmasport.

    John Forchhammer meddelte, at årets dommerfest bliver afholdt den 3. august 2019 på Den Hvide Hest. Julefrokosten har vi ikke haft i særlig mange år, og den kom til verden, da en del medlemmer ønskede et arrangement mere, hvor man kunne tage sin ledsager med, men det kan jo konstateres, at der er mange, som stadig ikke tager deres ledsager med. Præmissen kan jo diskuteres senere, ledsager eller uden, skal vi overhovedet stadig afholde en julefrokost?

    Ivan Holm: Ved sommerfesten kan festaberne sætte sig sammen efter maden, og de mere stille kan ligeledes sætte sig sammen, og den mulighed er ikke til stede til julefrokosten, så mulighederne er anderledes. Skal man ud i byen, så er prisen jo en helt anden. Herefter lidt sjov, spas og diverse indlæg om prisen til disse arrangementer.

    Erik Gemmer mente nu, at generalforsamlingen nærmede sig sin afslutning, og overlod ordet til John Forchhammer.
    John Forchhammer: Vi skal lige rejse os op og hylde dommerklubben. Dommerklubben længe leve Hurra Hurra hurarrraaa, F  U  D siger FUD(et ord) , hvorefter generalforsamlingen var slut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til FUD’s Generalforsamling for 2018

 

Onsdag d. 27. marts 2019

 

Bestyrelsens skriftlige beretning.

 

Opgjort pr. 1/1-2019 har dommerklubben 37 medlemmer, hvoraf 29 er aktive og 8 er passive. Desuden er der 5 æresmedlemmer (Niels-Erik Sørensen, Bent Ebbesen, Erik Gemmer, Gerner Elvensøe og Jens A. Kristensen).

Medlemstallet har igen taget en rustjetur nedad. Det skal forstås ved at nogle af vores nyere medlemmer stoppet igen pga. skader, uopfyldte ambitioner og manglende kampe. Vi har også mistet nogle af vores ældre medlemmer pga. alders relaterede skavanker og desværre dødsfald.

Bestyrelsen har dog ikke ændret ved den seneste beslutning om, at bestyrelsen vil vælge mellem dem, som ønsker at være medlemmer. Det skal forstås på denne måde: Bestyrelsen ønsker selvfølgelig at sænke vores gennemsnitsalder for de aktive, men da kampantallet falder hver eneste år, skal der ikke for mange ind, da de tildelte kampe derved ender med kun at blive hver 4. uge. Bestyrelsens ambition er at kunne tildele kampe til de aktive dommere med max. ca. 1½ uges mellemrum.

 

Lani Bennour blev kåret som årets dommer på sidste generalforsamling bl.a. for en aktiv indsats for dommerklubben, hvor han blandet andet har hjulpet Søren med at tage ekstra kampe bla. i forbindelse med afbud.

 

Efter introduktion af vores hjemmeside www.f-u-d.dk er der blevet udtrykt stort ønske om et billedgalleri. Dette er igangsat. Lars Preben har været i gang med at tage billeder. Desværre har Søren og Lars Preben ikke fundet tid til i fællesskab at få overdraget koder og password, så billederne kan blive lagt op på hjemmesiden. Søren og Lars Preben er blevet pålagt at få det gjort i løbet af foråret.

 

Fra den kedelige front må bestyrelsen konstatere, at der igen i år har været et par tilfælde, hvor bestyrelsen har måtte idømme medlemmer et gebyr for udeblivelser. Ligeså skete det også til fodboldudvalgets årsmøde. Bestyrelsen er helst foruden, da disse udeblivelser stiller dommerklubben i et kedeligt lys, og i den sidste ende har nogle økonomiske konsekvenser for klubben. Bestyrelsen føler dog, at den har opbakning til denne procedure, og det sker heldigvis ganske få gange.

 

Årets sommerfest blev igen afholdt på restaurant, Den Hvide Hest, på bakken. Vi fik en god dag ud af det. Igen flot solskin uden at regnen blandede sig. Menuen var i år tilbage ved den store buffet med rigeligt udvalg at vælge mellem. Selv Mikkelsen fik mere end en fiskefillet. Til gengæld var øl/vand-billetterne blevet afskaffet og erstattet med fri bar. Dette for at gøre det nemmere for både os og personalet. Resultatet blev glade gæster, nemmere beværtning og en mere enkelt regning.

Til det indlagte amerikanske lotteri blev lodderne solgt med rimelig jævn fordeling. Alle lodderne blev solgt, mens John sørgede for, at gevinsterne blev fordelt rimeligt uden der var nogle som fik en overvægt af gaver. Efter spisning og lidt til ganen blev vi flyttet tættere på udgangen, hvor der blev serveret lidt vådt til ganen. Traditionen tro blev der serveret lidt flæsk (selvom Niels manglede til at hente flæsket), inden alle blev spredt, og festen sluttede.

 

Hvert år i november inviterer FSKBH’s fodboldudvalgt til stegt flæsk med persillesovs i år i Viften Rødovre for et lille beløb. Igen i år var stolene ved dommernes bord besat uden de store mangler. Bestyrelsen dækker selvfølgelig FSKBH’s opkrævning, men forbeholder sig ret til at opkræve beløbet hos dommere, som har tilmeldt sig, men som bliver væk uden afbud i rimelig tid.

 

FUD har i mange år givet en erkendtlighed, når et medlem runder et større antal fødselsdage. Igen i 2018 har der været nogle, som har rundet et antal fødselsdage, som vi fejrer Karin Preisler 60 år – Svend Larsen 75 år

Og i 2019 inden generalforsamlingen Flemming Frederiksen 60 år

STORT TILLYKKE TIL ALLE.

 

Bestyrelsen måtte desværre ved sidst generalforsamling informere om, at Bjørn H. Lund var gået bort i 2018, som følge af en skade i benet. Bestyrelsen har på FUD’s vegne sendt en buket til de efterladte. Ære være hans minde.

 

Opdelingen af kampfordelerposten mellem sommer og vinter sker, så Søren er kampfordeler om sommeren, mens Brian er kampfordeler om vinteren. Herved skulle Søren gerne få en pausen, så han er frisk og klar igen til sommerens strabasser.

 

Til sidst takker vi for godt samarbejde med Fodboldudvalget, FUD’s dommere, FA2000 og COOP

 

 

På bestyrelsens vegne

 

John Forchhammer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kampfordelerinformation 2018

 

Så vidt jeg er orienteret, så blev det kun til 1½ kamp uden dommer, og den ene kamp var faktisk min egen skyld, da jeg havde glemt et afbud fra en dommer. Heldigvis var der nogle afbud på nabo-banen, så det blev ved den ene kamp for mit vedkommende. Den ½ kamp skyldtes, at en dommer havde foldet sit kampprogram på en sådan måde, at han ikke kunne se hans 17.30 kamp den pågældende dag, så havde jeg også hørt det, og da jeg nu havde dummet mig, så må jeg indrømme, at jeg trak lidt på smilebåndet. Alt i alt en god sæson, som er det tætteste på 100 procent dømte kampe i lang tid, men 2019 bliver året, hvor vi får 100 procent dømte kampe, hvis jeg ikke dummer mig, og dommerne folder deres kampprogram rigtigt.

 

Jeg har igen i år lavet en lille statistik på, hvor kampene er placeret. Jeg kan forstå, at der er 35 hold, som var tilmeldt sidste år, og som ikke har tilmeldt sig i år. Der er også 9 nye hold med, og jeg håber da, at de skal trækkes fra de 35, så nedgangen bliver på 26 hold, men dog stadig et stort fald, men får vi igen i år to ekstra rækker i løbet af sæsonen, så kan vi da måske være heldige, at det bliver status quo.(de 35 hold og de 9 nye er hentet fra FSKBH’s fodboldside i NEWS brevene(info og oversigt tilmeldte hold 2019 og rækkeinddeling 2019)). Måske Michael Kofoed kan fortælle lidt mere om dette.

                                            2013              2014              2015              2016              2018

Amager          63,5%            64,5 %           66,9 %           64,20%          57,36 %        

Valby             22,3 %          23,8 %           26,4 %           25,75%          33,96 %

Resten            14,2 %          11,7 %             6,7 %           10,05%          08,68 %

 

I 2018 dømte vi 1 stævne for FA2000. Der er jo kun positive ting at sige om det stævne, godt arrangeret og god forplejning, kort sagt et hamrende godt og professionelt set up med styr på tingene. Carl Christian fra FA 2000, tog heldigvis et år mere som stævne-arrangør, men det bliver næppe tilfældet i 2019. Jeg havde jo fået at vide, at U13 drengene udgik til gengæld for U12 og U13 piger, men det vidste sig overhovedet ikke at holde stik, da det blev U11-U13 drenge præcist, som det plejer at være. Jeg har i skrivende stund ikke fået noget at vide om stævnet i 2019 fortsætter, men håber, at det er på plads inden generalforsamlingen. 

 

Derudover havde FUD et erhvervsskolestævne, som FSKBH stod for. Jeg var ikke selv med i år, men kunne forstå, at der desværre var lidt vold, som førte til politi-sigtelse, hvor en dommer skulle bruge uforholdsmæssig meget tid på dette. Volden var heldigvis ikke rettet mod dommerne, men en dommer var vidne til dette. Hvordan det ellers gik, har jeg ikke fået så meget at vide om, da volden tydeligvis har overskygget de gode momenter. Om stævnet bliver til noget i 2019 ved jeg heller ikke. Mette Juul fra kontoret skulle i hvert fald lige have en tænkepause, så vidt jeg kunne forstå.

 

DTU Science Park afholdte også et lille Street-fodbold-stævne på asfalt, hvor vi havde 3 dommere ude den 24. august fra kl.14.00-18.00, og det skulle også være gået rigtig godt.

 

COOP prøvede at stable en turnering på benene til deres 25 års jubilæum, men også denne gang blev det aflyst, og jeg tror, at det nok er enden på deres udendørs-SM. Deres indendørsstævne i start-februar kører dog fortsat.

 

FSKBH’s julestævne og Five A Side kører fortsat godt, dog uden, at jeg har sat mig nævneværdigt ind i dette, da Brian Andersen altid overtager kampfordelerposten, når udendørsturneringen er slut, og det samme gør sig gældende for indendørsstævnerne. Med hensyn til indendørsstævnerne vil FSKBH’s fodboldudvalg jo gerne have så mange hold med som muligt, hvilket er fuldt forståeligt, og derfor er det også først meget tæt på datoerne for stævnernes afholdelse, at Brian Andersen kan meddele de eksakte tider for stævnets afholdelse for stævnet til dommerne, og det står nu engang ikke til at ændre.

 

AB Tårnby henvendte sig til mig angående et tilbud på deres sommerstævne 17-18. august, og nogenlunde de samme årgange som FA 2000(2019). Jeg har talt med en repræsentant for deres ungdom, og grunden til et manglende tilsagn fra deres side er, at de kun bestiller dommere, hvis de kan få sponsorerne til at betale for dommerregningen. Jeg har meddelt repræsentanten, at jo nærmere vi kommer tidspunktet, jo sværere vil det være at skaffe dommere, da vi er midt i ferie-sæsonen. Tilbuddet blev givet den 9. november 2018.

 

Som aftalt i bestyrelsen og meddelt på sidste års generalforsamling stoppede vi midlertidigt for tilgangen af nye dommere p.g.a nedgangen af hold i vores turnering(udendørs). Fremover skal alle nye dommere godkendes af bestyrelsen, hvor vi vurderer evne m.v. samt behov for nye dommere. I 2018 stoppede Ken Foltmar og Søren Lindberg som dommere, og de to nye dommere kom aldrig/udeblev, så det var et hurtigt exit. FUD har en dommer, som ikke har reageret på henvendelser i et års tid, så det er vel også et exit. Derudover har vi en dommer, som skal have et nyt knæ her i foråret, og jeg ønsker ham alt det bedste, og med et forhåbentligt gensyn på banerne til efteråret.

FUD følger fortsat alle nye dommere, unge som ældre, de første 3 kampdage.

 

En opfordring(krav) til alle dommere, så henvend jer til undertegnede, hvis man er ude for ubehagelige hold eller episoder. Ved hverken Michael Kofoed eller undertegnede noget, så er der ingen mulighed for at tage fat i disse hold. Find jer under ingen omstændigheder i vold eller trusler om vold.

 

Har man ligeledes behov for en erfaren dommer til at bedømme ens ”kampform” en aften, så sig endelig til.

 

Post og postkasser/holdsedler findes i dommeromklædningen på Kløvermarken og i det gamle Cafeteria i Valby.

 

Er der en dommer, som er i besiddelse af vores nøgle til dommeromklædningen på Kløvermarken, så må denne meget gerne leveres tilbage hurtigst muligt.

 

I FUD er det sådan, at ingen tilbagemeldinger på tildelte kampe er lig med accept af disse, jer, som ikke har mailadresser må dog gerne lige ringe mig op, så jeg er 100 % sikker på, at man rent faktisk har modtaget disse, det gælder også, hvis fristen for modtagelsen af kampe er overskredet.

 

 

Til allersidst vil jeg gerne takke fodboldudvalget, her især Michael Kofoed og Kim Christensen for informationsstrømmen, så jeg hele tiden er opdateret i mit kampprogram, og selvfølgelig også mine bestyrelseskollegaer for et godt samarbejde. Tak til vores samarbejdspartnere fra COOP, FA2000, og FSKBH. Tak til alle aktive i FUD, som til hverdag gør en stor indsats ude på banerne og ved stævnerne.

 

Søren Tanggaard Holm

 

Referat afl Generalforsamling 2018 afholdt i 2019